Kategoriarkiv: Indretning

Former for opslagstavler: magnetisk eller almindelig?

Der er mange former for opslagstavler og man kan i høj grad skelne mellem to typer; de almindelige og de magnetiske.

I denne artikel vil vi se nærmere på netop de to former og hvad de kan benyttes til. Der er nemlig mange grunde til at have opslagstavler hængende på skolen, i virksomheden eller i hjemmet.

Det kan være til opbevaring af nøgler, noter og dokumenter, eller for at holde styr på de små ting der nemt bliver væk. Den markante forskel mellem de almindelige af kork og de magnetiske opslagstavler er, at de fungerer via henholdsvis nåle og magneter.

De magnetiske opslagstavler
De magnetiske varianter er i særdeleshed populære i virksomheder, hvor man kan producere magnetiske holdere til noter, nøgler og papirer, hvilket gør det nemmere at benytte den. Samtidig fås de i varianter, hvor du ligeledes kan skrive på det via penne.

Det giver en række funktionelle fordele, i sammenligning med de almindelige af kork, hvor det fungerer lidt mere besværligt og uden samme muligheder. Omvendt giver disse et andet udtryk i rummet, hvilket peger i den modsatte retning.

En anden overvejelser der er værd at gøre, er hvilken størrelse du skal vælge og om den skal være muligt at flytte. Der findes nemlig magnetiske opslagstavler der er nemme at flytte rundt i forskellige lokaler, mens andre er mere fastlåste som udgangspunkt.

Det er klart at størrelsen har en markant indflydelse på prisen og de mobile muligheder. Der er derfor gode grunde til at have flere opslagstavler i virksomheden, i hver deres størrelser.

Det gør det muligt at flytte nogle af dem rundt og lade de andre være en fast del af ugens opgaver, noter og faste målsætninger. Det er kendt fra mange af de førende danske virksomheder, at have tavler til at holde styr på disse ting.

De almindelige opslagstavler
De almindelige opslagstavler bliver typisk fremstillet af kork, hvilket betyder at du skal fastsætte elementerne via nåle. De er helt klassiske og kendes sikkert fra mange skoler og danske hjem.

Om man synes det er nemmest at benytte disse varianter, er nok en smagssag og netop en af de områder der afgører, hvilken form for opslagstavle du foretrækker. Det er derfor denne artikel beskriver mulighederne og tendenserne, så du nemmere kan træffe det rette valg. I virksomheder er der en tendens til at de magnetiske benyttes, mens kork i højere grad foretrækkes i danske hjem og på skoler.

Hvad du foretrækker afhænger af dine præferencer og hvilke du bedst kan lide at benytte. Der er dog ingen tvivl om at de magnetiske opslagstavler er mere moderne, end de almindelige af kork.

Opslagstavler kan købes her (åbner i nyt vindue).

Hvilke egenskaber har de forskellige tæppefibre og hvad skal jeg vælge til indretning af min virksomhed?

Nu til dags tæpper lavet med naturlige fibre som uld, sisal og jute eller med syntetiske fibre, såsom nylon, polypropylen og polyester. Mange stilfulde, holdbare tæpper er lavet via en kombination af naturlige og syntetiske fibre.

Uld er den mest traditionelle fiber og bruges til at lave håndlavede tæpper… og det er ikke nogen stor gåde, hvorfor valget falder på uld. Udover at være behagelige at røre ved, kan uld være farves til et væd af smukke farver, uld er brand-sikkert, modstandsdygtig over for pletter, ikke-allergifremkaldende og holder sig. Dertil kommer at uld er biologisk nedbrydelige og et naturligt materiale, hvilket gør det til det ”grønne valg”.

Nylon er en af de mest populære fibre. Det er holdbart, kan farves super flot og er modstandsdygtig over for pletter, hvis det behandles. Nylon er også brandhæmmende, hvilket betyder det har svært at blive antændt og kun producere lidt røg , i tilfælde af brand. Nylon bruges ofte af de mest kræsne boligdesignere, da materialet kan udformes, farves og designes efter køberens ønsker. Nylon bliver ofte valgt til specialdesignede tæpper. HUSK: Et specialdesignet tæppet kan være med til at sende et specialet signal, når kunder eller samarebejdspartere træder ind i din virksomhed.

Polypropylen er det særdeles smudsafvisende, samt ideel til udendørs tæpper, hvis det bliver UV-behandlet. Polyproplyn kan bruges både indendørs og ud, da materialet er slidstærkt og ikke nemt bliver afbleget af selv stærkt lys.

Sisal- og Jute tæpper er lavet af naturlige fibre vævet til at fremhæve teksturer i tæppet. Denne type tæpper bør anvendes i områder, der er tørre og ikke stærkt trafikeret, overvej at benytte dette i stuen eller et soveværelse.. ikke i badeværelset eller kælderen. Da tæpper lavet med sisal eller jute er disse oftest simple i udtrykket, hvorfor de kan kombineres med andre tæpper eller lægges i et rum, hvor de ikke skal fremstå som det centrale designelement.

Vælg den rigtige bordplade til dit køkken

Noget som virkelig er essentielt for et køkken er bordpladen, og det er der flere grunde til. Det er så stor en flade i et køkken og derfor er det også et gennemtrædende materiale der har indflydelse på hvordan hele køkkenet fremstår. Selvfølgelig har låger og facader på skabe og skuffer også en stor betydning, men en bordplade skal også kunne klare nogle krav angående funktionalitet og brug. Der er stor forskel på hvad de forskellige bordplader kan holde til og hvad man skal gøre for at de kan holde i lang tid uden at blive grimme. Det er altså et spørgsmål om prioritering og man skal gøre sig klart hvad man prioriterer højest.

Hvad er vigtigst for en, og hvilke ting kan man godt se igennem øjnene med og leve med? Der er meget stor forskel på de to typer bordplader, begge bestående af træ. Laminatborpladen er ikke af massivt træ og består derfor af flere lag. Der er træet i midten, og det ydre er en beklædning, som gør bordpladen i stand til at modstå diverse af dagligdagens strabadser og knubs. Der er mange muligheder for at tilpasse en laminatplade som man har lyst til. Alt fra tykkelse, kanter og udseende kan ændres og man kan derfor få næsten lige det man vil have. Fordelen ved en laminat plade er at der ikke er langt den samme vedligeholdelse som ved en massiv bordplade. Der derfor ikke det samme arbejde i en laminatplade.

En massiv plade med et kongeligt udtryk

En massiv bordplade har et helt andet udtryk og giver en helt anden indflydelse på køkkenet. Den massive plade er meget fremtrædende og virker måske lidt voldsom hvis ikke man har et så stort køkken, men hvis man har et køkken til det, kan en massiv plade få et kongeligt udtryk. Den kræver dog mere arbejde end en laminatplade, da den som sagt består af en massiv træplade, og derfor suger hvad der nu ellers måtte blive spildt. Derfor er det vigtigt at  man sørger for at tørre bordet godt og grundigt af med det samme, foruden at den skal behandles fra tid til anden. En massiv bordplade til et køkken er krævende, men giver også en flot fremtræden til køkkenet.

En laminatplade er noget nemmere at holde og man kan slippe af sted med at lade våde ting stå der lidt længere end man kan på en massiv bordplade. Dog har en massiv plade et meget finere udtryk og udstråler lidt noget andet end en laminatplade. Man skal altså vælge hvad der er vigtigst for en og hvad man har det bedst med at skulle leve med i hverdagen. Det skal dog også huskes at en massiv bordplade ofte er noget dyrere end en laminatplade.

Gulvtæpper

Gulvtæpper bliver ofte forbigået i vores moderne verden, hvor alt skal designes så minimalistisk som muligt. Man kan stille spørgsmålstegn ved, hvad der skete med de gamle værdier som hygge, det unikke og noget specielt. Gulvtæpperne var med til at gøre det enkelte hus unikt og det store udvalg af forskellige gulvtæpper kunne altid få et rum i huset til at adskille sig fra et andet. Indretningen i huse behøves ikke altid være så følelseskoldt og stereotypt, det handler ofte om at bryde normerne og skabe noget unikt, som blandt andet kan gøres ved hjælp af brugen af unikke gulvtæpper.

Der findes en utrolig vifte af forskellige gulvtæpper, som bare venter på at gøre sit indtog i nybyggerier. Løse tæpper sætter fokus på det varme og kan være en af de faktorer, der gør, at man netop betragter en bolig som sit hjem. Gulvtæpper kan altså betyde mere for hjemmet, end de følelseskolde løsninger som trægulv og andet nogensinde vil kunne gøre det. Med gulvtæpper forbindes minder, og derigennem gode historier. Rent visuelt er der også et kæmpe potentiale i gulvtæpper. Det kan være med til at fuldende designet og ikke mindst også skabe et hyggeligere rum. En stue med en pejs, gulvtæppe og et par dejlige sofaer er indbegrebet af det danske udtryk ”hygge” og ikke mindst billedet på en klassisk familieaften, hvor det er de varme værdier som familie, sammenhold og samhørighed, der er i fokus.

Gulvtæpper skaber gode minder

Gulvtæpper kan meget mere end blot bidrage med noget unik og skabe helhed i en bolig. Gulvtæpper lægger med sin bløde natur op til leg og sjov. Det er langt sjovere for børn at lege på gulvtæppe end på et hårdt trægulv, der er kedeligt og koldt. Netop grundet denne bløde og varme fremtoning indbyder gulvtæpper til leg og skaber derigennem gode minder. Det giver naturligvis også et betydeligt nøk op ad, for en boligs brugervenlighed, at der er fokus på børnene og deres leg er i centrum. Gulvtæpper er for børn et legeområde, der for dem skriger på at blive udforsket og bearbejdet.

De danske værdier har i for høj grad bevæget sig mod det kedelige og stereotype. Boliger må gerne være unikke og ikke mindst inspirerende. En sådan bolig indbyder til hygge og gæstfrihed og tager boligen fra at være bolig til at være et hjem, hvor der skabes oplevelser og derigennem gode historier, man altid vil kunne tænke tilbage på med et smil på læben. Gulvtæpper er meget mere end bare en type gulv – det er inspirerende, indbydende og ikke mindst hyggeligt.

Boligindretning med skræddersyede gardiner

Gardiner er et ofte glemt designelement i hjemmet. De rigtige gardiner kan skabe et rum, og bidrage med design og være en del af den samlede enhed.

Vil du skabe live og atmosfære, kan et par flotte gardiner gøre underværker. I stedet for at bruge nogle neutrale stykker stof elle hvis persienner, kan du med kontrastfarver eller gardinstof i et flot mønster, virkeligt lave et designelement der vækker opsigt.

Skræddersyede gardiner til dit hjem

Kigger du ned i din lokale Bilka eller JYSK, vil du formentligt se et udvalg af gardiner og persienner i flere farver og mønstre. Problemet er dog ofte at disse gardiner kommer i specialmål, og i et begrænset udvalg med få farver og mønstre.

Tager du i stedet et smut ned til din lokale gardinforhandler, åbner der sig en hel ny verden af muligheder. Du finder gardinstof i alverdens farver, kvalitet og mønstre, og kan skabe helt unikke gardiner, som er skræddersyet til rummene i dit hjem.

Er du mest til klassiske eller romantiske gardiner, finder du både gardinstoffer og gardinstænger, der kan omdanne dit hjem til et helt royalt hof. Du finder også moderne gardinløsninger som eks. panelgardiner, og kan bruge disse til rumdelere i stedet for kun gardiner.

Gratis opmåling til nye gardiner

Mange gardinforhandlere tilbyder gratis opmåling, når du skal have nye gardiner. Og oftest kører deres gardinbus gerne hjem til dig, og viser dig nogle af de mange muligheder du har. Her kan du få en snak med en professionel gardinmontør, der kan tage de helt rigtige mål, så dine nye gardiner passer perfekt i din bolig.

Design dit eget walk-in-closet

Et walk-in closet er ideel til at skabe overblik i din garderobe. Du får let adgang til alt dit tøj, som er samlet et sted. Her får du et par tip til at designe dit eget walk-in closet.

Garderobe med plads

Inden i garderoben skal der være god plads. Både til tøj og sko, men også til at du kan komme til tingene. Du skal derfor sørge for at placere walk-in garderoben et sted i huset, hvor du har plads nok. Det kunne være et værelse som ikke bruges, eller den ene ende af et aflangt værelse.

Bygger du nyt hus er det lidt nemmere, da du så kan få tegnet en walk-in garderobe ind i plantegningen.

Optimalt set ligger garderoben tæt på hvor den skal bruges, normalt ved eller i forlængelse af ens soveværelse.

Udnyt garderobepladsen – indret med detaljer

Sørg for at udnytte pladsen i rummet mest muligt. Placér skabe og reoler hele vejen rundt, så du får plads nok til kunne opbevare det hele.

Vælg den indretning som passer bedst til dit behov. Er der mange kjoler, bluser og bukser som skal på bøjler, skal der flere bøjlestænger til.

Skuffer og hylder kan placeres så de er nemme at komme til, og der kan laves specielle udtræk til både fodtøj, slips og tasker. Det er kun fantasien (og økonomien) der sætter grænser.

Har du plads, så sæt også et stort spejl op, og sørg for at der er godt lys i garderoben. Så kan du bruge walk-in garderoben til om- og opklædning.

Bygge selv eller køb færdig garderobe?

Du kan vælge at bygge dit walk-in closet selv. De fleste materialer kan findes hos dit lokale byggemarked, hvor der finder både skydedøre, skuffer og trådkurve til en gør-det-selv garderobe.

Du kan selvfølgelig også tag fat på en af de mange udbyder af garderober og garderobeskabe. De fleste køkkenproducenter herhjemme tilbyder også garderobe i deres sortiment. Her kan du typisk få gratis rådgivning og arkitekthjælp, når du bestiller en walk-in garderobe hos dem.